Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nye børn/unge og overgange

Flere medarbejdere arbejder på tværs af fritidsklubben og juniorklubben - det giver tryghed, forskellige medarbejderprofiler og høj faglighed på begge matrikler. Herudover kan vi trække på faciliteter og kompetencer fra de andre fritidsklubber i Fritidsklyngen.

Hvis man er interesseret i at starte i Kvisten eller Capella, er man velkommen til at komme på besøg, hvilket man kan læse mere om her: Besøg os.

Capella

Når man er ny i Capella, sker overgangen i et samarbejde mellem KKFO og fritidsklub, eller mellem fritidsklub og juniorklub. Vi har fokus på brobygning med skolerne, herunder Blågårds Skole og Nørrebro Park Skole.

Indmeldelse
Indmeldelse i fritids- og juniorklub sker gennem Pladsanvisningen i Københavns Kommune på www.kk.dk/klub eller tlf. 70 25 06 60. Der er mulighed for at søge om fripladstilskud. Der gives ikke søskenderabat.

Indgangen ved Capella:

Indgangen ved fritids- og juniorklubben Capella

Kvisten

Når man ankommer som ny ung i Kvisten, møder man altid en medarbejder ved indgangen. Første gang oplyser man sit navn, så medarbejderne evt. kan komme i kontakt med en forælder. Der er gratis adgang til klubben, fra man er 14 år, til man fylder 18. Der kan dog være brugerbetaling ved brug af klubbens værksteder, eller deltagelse i aktiviteter.

Man er velkommen til at komme med sine venner, så længe alle er 14 eller derover. Der er også flere, der bliver bekendt med UngeVærket gennem vores samarbejde med Ungdomsskolen, som har hold hos os.

Vi støtter de unge i overgangen til ungdomsuddannelse eller fritidsjob, bl.a. gennem hjælp til at skrive jobansøgninger. Nogle af vores medarbejdere fungerer også som uddannelsesambassadører, og kan vejlede de unge i deres overvejelser om ungdomsuddannelse. Derudover er der fast lektiehjælp, hvor der bliver talt om uddannelse i mere løse rammer, og hvor medarbejderen giver vejledning i fællesskab.

Indgangen ved Kvisten:

Kvistens facade    Billede fjernet.

Receptionen ved indgangen, hvor man melder sin ankomst:

Receptionen